Kun deltagelse ved samtidig tilmelding til "Born Fondo"
Bjergenkeltstarten starter i det lille idylliske fiskerleje Vang på vestkysten af Bornholm.
Idyllen bliver dog hurtigt brudt på denne 8,3 kilometer lange rute med 182 højdemeter, for Vangbakken er kåret som Danmarks hårdeste stigning. Stigningen er lumsk med sine store sving, og selv om du er en rutineret
cykelrytter, skal du passe på, at benene ikke syrer til allerede kort efter start.
Efter Vang fortsætter terrænet op ad gennem det smukke skovområde "Slotslyngen" og forbi den gamle borg Hammershus. Udsigten er flot, men det får du nok ikke mulighed for at nyde, for kort tid efter kommer finalen,
hvor du skal op ad stigningen til Hammerfyret.
Her bliver din pulsmåler sat på overarbejde af et utal af hårnålesving og høje stigningsprocenter. Selv om du har forberedt dig godt, så er der ingen tvivl om, at du bliver overrasket over denne bakke. Den er hård!
På toppen af bakken troner Hammerfyret, og idyllen kommer tilbage. Herfra kan du nyde de flotteste udsigter over klippekysten helt til Sverige. Det har været en hård tur, men smilet begynder snart at brede sig på dine læber, og du føler dig klar til endnu vildere udfordringer i morgendagens Born Fondo.
se video af ruten på www.facebook.com/bornfondo
Kommentér ?
Copyright @ 2011 - 2018 MotionsCykellob.dk - Alle rettigheder forbeholdes.